Referat af generalforsamling i Hanstholm Kolonihaveforening søndag. d. 15.6.2025. kl.
12.00
Formanden bød velkommen
pkt. 1. valg af dirigent.
Valgt: Keld Poulsen
Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlige indkaldelse.
Pkt. 2. Valg af referent og 3 stemmetællere.
Referent: Bo Fink
Stemmetællere: Laila Hvass, Ellen Marie Hald og Jesper
pkt. 3. Bestyrelsens beretning
Aflagt af formanden. (Erik Holm)
Der har i det forløbne år været god aktivitet i foreningen, og der er stor interesse for medlemskab af foreningen.
Der står pt. 40 på venteliste.
Det indførte fællesskabsbidrag pr. have på 900 kr., som haverne kan afskrive ved at deltage i fælles arbejdsdage har vist sig at fungere godt og efter hensigten. Alle bidrager på den måde mærkbart til fællesskabet.
Vandledningerne er under udskiftning, og de gamle jernrør fra 1953 på Rødkælkevej er udskiftet og erstattet med nye rør, sammen med frostfrie målerbrønde. Der kan nu lukkes for vandet til de enkelte haver. Projektet finansieres af henlagte midler, og efterhånden som økonomien tillader det, vil vandledningerne på Solsortevej og Fasanvej også blive udskiftet.
Kolonihaveforeningens biodiversitets projekt med kvashegn og fuglekasser er afsluttet.
Bestyrelsens havesyn viser at haverne overordnet er i god stand,- bortset fra – renholdelse af hække, som mange steder er under standard. Behov for forbedringer blandt andet af hensyn til ukrudtsspredning.
Parkering på vejene kan være en udfordring. Bestyrelsen anbefaler, at der kun korttidsparkeres på vejene. Længerevarende parkering bør foregå uden for haveforeningen, Det kan også anbefales at etablere parkering i egen havelod.
Bestyrelsen anbefaler i øvrigt at haveforeningens medlemmer holder sig opdateret mht. "grønspættebogen" på foreningens hjemmeside, hvor foreningens regler står let tilgængelige.
Beretningen gav ikke anledning til spørgsmål. Godkendt.
Pkt. 4. Regnskab og budget.
Kassereren (Brian Mikkelsen) fremlagde posterne i det trykte regnskab og orienterede mundtligt om budgettet, og konstaterede at 2024 var det første år i foreningens historie med underskud. Underskuddet var forudset og skyldtes udskiftningen af vandrørene på Rødkælkevej.
Thor spurgte ind til prissætningen af solgt have på 10.000 kr. Formanden forklarede det med, at for den pris får man også adgang til de goder , der er forbundet med medlemskab som f.eks. adgang til fælleshus. Posten haveleje på 1507 kr. gav dirigenten anledning til at hylde den gamle bestyrelse og daværende Hanstholm kommunalbestyrelse for forudseende og lav prissætning af jordlejen for kolonihaveforeningen. Den ligger tilmed fast indtil 2032.
Regnskabet godkendt.
I det kommende år budgetteres med et overskud på 50.000 kr., så der bliver råd til investeringer i f.eks. udskiftning af vandrør i årene der kommer.
Pkt. 5 indkomne forslag.
Bestyrelsen fremlagde to forslag, som egentlig ligger inden for bestyrelsens kompetence, men som den gerne vil have, at generalforsamlingen konfirmerer.
a. Havelejere, der fremover flytter fra kommunen, kan ikke beholde deres haver. (dvs. havelejere, som pt. er fraflyttet kommunen, kan beholde deres haver)
Forslaget blev vedtaget med 18 stemmer for, 4 imod og 1 stemte hverken for eller imod.
Der var en del debat om forslaget.
Lisa problematiserede i flere indlæg kravet om fraflytning, hvis det ikke er præciseret i eksisterende lejeaftaler.
Brian nævnte at vedtagelsen bringer vores vedtægter i overensstemmelse med anbefalingerne fra landsorganisationen.
Thor mente ikke kravet om fraflytning er urimeligt. Der er jo ikke tale om boliger.
Lilly så forslaget som en god forebyggende indsats mod, at kolonihaveforeningen på sigt udvikler sig til et sommerhusområde. Erhvervelse af en kolonihave i Hanstholm kolonihaveforening kan være en særdeles billig genvej til erhvervelse af et sommerhus.
Erik synes at kriteriet om at være bosiddende i kommunen er let forståeligt og let administrerbart ('keep it simple').
Bo spurgte om bestyrelsen kan administrere reglen så tilpas smidigt, at havelejere, der midlertidigt fraflytter kommunen. f.eks. på grund af udstationering, kan beholde deres have. Det nikkede formanden ja til.
b. Hegning af haver. Forslaget handlede om fremgangsmåde for at få foreningens regler og havernes praksis bragt overens. (reglerne kan læses i grønspættebogen på s. 5)
Vedtagelse: Der gives en frist frem til starten af 2026 til at få hegningen i overensstemmelse med reglerne.
Hvor der er lavet porte af hækplanter over 160 cm ved havelåger må disse bevares, når den øvrige hæk klippes ned.
Birgit Hovgaard, have 64, foreslår stop for brug af pesticider på kolonihavens område.
Keld mente, at forslaget er ok, og rejste også spørgsmålet om afbrænding.
Forslaget om stop for pesticider både i de enkelte haver og på fællesarealerne blev vedtaget.
Pkt. 6. Fastsættelse af haveleje m.v. gældende fra 2026.
Forslag forelå skriftligt og blev vedtaget.
Begrundelsen for at lade depositum stige fra 1.000 kr. til 2.500 kroner skyldes, at et depositum på 1.000 kroner har vist sig at være for lidt til klargøring af forfaldne haver.
Pkt 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisor og suppleanter.
Valg til alle poster med akklamation
til bestyrelsen: Brian Mikkelsen, Erik Holm, Gunhild Nielsen (genvalg)
suppleanter til bestyrelsen: Per Thomsen (genvalg), Inge Østergaard (nyvalg)
revisorsuppleant: Helle Poulsen (genvalg)
pkt 7. evt.
Udvalgsformændene gennemgik arbejdet i udvalgene.
Hæk og Læhegn. Mia ønsker at blive afløst fra opgaven som formand. Mia tager selv kontakt til de andre for at blive afløst.
Teknik. Enmandsudvalg. Brian varsler forslag om ændringer/ombygning i fælleshus, så vi få bedre pladsforhold. Vejvedligeholdelsen kan organiseres bedre.
Rasteplads. Udvalget er tilfredse med resultatet.
Aktivitetsudvalget. Afventende, arbejder med tanker om en søndagsklub. Der kommer orientering på sms.
Fælleshuset. Kører planmæssigt.
Græsplæner. Kører som det skal, og der var ros til græsklippeholdet.
Bede. Der er blevet lavet bed udenfor fælleshuset, hvor man kan sætte sine overskydende stiklinger, som andre kan få glæde af. I den forbindelse efterlyste Bo en byttehylde – tydeligt markeret som byttehylde- , hvor man kan lægge frø, løg og knolde til fri afhentning.
/Bo Fink, have 18 Keld Poulsen
referent dirigent