HISTORIE

Hanstholm Naturreservat

Mellem Hanstholm-knuden og Klitmøllers markante kystfremspring ligger et klithede-landskab på næsten 4.000 ha skabt af hav, blæst og sand i forening. Undergrund-en består af kridt, der var havbund, dengang stenalderhavet for godt 6.000 år siden dækkede Nordjylland og opdelte Thy og Hanherred i et øhav. Da landskabet senere hævede sig, blev de enorme sandmængder, som Vesterhavets bølger kastede op på stranden, blæst ind over landskabet, hvor det efterhånden dannede et kilometerbredt klitbælte. I takt med at hårdføre planter fandt rodfæste og bandt det løse sand, faldt klitterne til ro. Det blev nu muligt for andre planter at indvandre og danne et stabilt vegetationsdække.

Hanstholm Kolonihaveforenings historie

Efter at et udvalg bestående af interesserede gennem længere tid havde undersøgt mulighederne for oprettelse af en kolonihaveforening, afholdtes d. 13. marts 1940 stiftende generalforsamling for Hanstholm Kolonihaveforening.
Der kunne lejes 14.400 m2 jord beliggende ud mod skrænten syd for Hanstholm Fyr hvoraf der blev udstykket 26 grunde på hver godt 1100 alen2 svarende til ca. 450 m2 pr. have.
Årlig grundleje for hele stykket var 150 kr.
Årlig leje pr. have blev sat til 10 kr. + 1 kr. i indskud.
Den første bestyrelse i Hanstholm Kolonihaveforening bestod af:
Formand: Dykker Chr. Bollesen
Kasserer: Smed Valdemar Jensen
Arbejdsmand Nic. Thomsen
Arbejdsmand Poul Andersen
Kontorist Jens Christensen
Suppleant: Tømrer Chr. Jensen
Revisor: Smed Mads Jensen
Revisor: Tømrer N. Nielsen
Rev. Suppleant: Kjærulff Zohnesen
Sidstnævnte Kjærulff Zohnesen kunne i 1990 samtidig som Hanstholm Kolonihaveforening fejre 50 års jubilæum, hvoraf mange år var som bestyrelsesmedlem og formand for bestyrelsen. Disse mænd gjorde det umulige. Ved hårdt arbejde og med minimale midler skabte de, hvad der i dag er blevet en frodig perle i et ellers meget barsk klima ved Vesterhavet. Der forestod i de følgende år et stort arbejde med at få etableret læhegn som beskyttelse mod den barske vestenvind. Læhegnet løb op i flere tusinde kroner, et anseeligt beløb efter datidens målestok, som blev fremskaffet ved lån, tilskud og ved ekstra indbetaling fra medlemmerne. I 1942 blev kolonihaveforeningen udvidet til i alt 59 haver. Samme år krævede den tyske værnemagt en del haver ryddet for beplantning, samt læhegnet fjernet så de kunne etablere pigtrådsspærringer. Medlemmer som mistede deres afgrøder fik 12 kr. i erstatning. I 1943 blev Hanstholms beboere (dengang Hansted) smidt ud af byen som helt blev overtaget af tyskerne til beboelse til de arbejdere/soldater som skulle bygge det store fæstningsanlæg som stadig findes i dag. Der blev givet erstatning til kolonihaveforeningen som fordelte pengene således:
Erstatning for ældre haver: 75 kr. pr. have.
Erstatning for nye haver : 40 kr. pr. have.
I 1947 var Hansteds boerne så småt begyndt at vende tilbage, og 19. april 1947 afholdtes den første efterkrigs generalforsamling. Der blev i 1947 udlejet 35 haver men året efter var alle 41 haver som var til rådighed udlejet og mange flere ønskede at erhverve sig en kolonihave, men tilstødende jord som kunne bruges til nye kolonihaver blev nu anvendt til Hansted byplantage som planteskole for bøgetræer. Der må i de efterfølgende år være blevet lejet ekstra jord men manglende interesse for kolonihaver i 1951 og 1952 gjorde at kolonihaveforeningen måtte se sig nødsaget til at søge om en lempelse af grundlejen. I brev dateret 1. april 1953 står at de nu lejede 22.000 m2 reduceres med 10.000 m2 til ca. 12.000 m2. Lejebeløbet nedsættes samtidig med 180 kr. til 210 kr. årligt.
I 1975 blev der hos Hanstholm udvalget under ministeriet for offentlige arbejder søgt om at leje et areal hvorpå der kunne udstykkes 2 rækker á 10 haver. Der blev givet afslag lydende at når kolonihaveforeningen kunne melde om fuldt udnyttede haver kunne der søges igen.
I 1979 blev der igen søgt og det i 1953 frasagte jord lejet hvorved haveantallet øgedes til de 65 haver som også er gældende i dag.
Der blev i efterkrigsårene gentagne gange forsøgt at få indlagt vand, men det billigste tilbud søgt hjem sidst i 40´erne var på 1.600 kr. som var for mange penge for en forening uden midler.
Foreningen blev efter flere forgæves forsøg tilbudt at få nogle gamle nedgravede gamle vandrør fra Hanstholm Fyr mod selv at sørge for opgravning af disse, og op kom de med medlemmernes arbejdskraft. Rørene stammede fra fyrets egen gamle vandforsyning og skulle graves op fra fyret, mod vest ned ad "bjerget" (50 meter højt) og videre gennem klitterne til Hanstholm å hvor den gamle vandboring var. En strækning på ca. 2 km. Et enormt stykke arbejde som blev lavet af frivillige kolonihaveejere. De gamle støbte vandrør blev rengjorte og tjærede. Rørene blev sat sammen med blylodninger. Blikkenslager Skaarup fra Thisted leverede værktøj, trykmålere, bøjninger og haner, og instruerede Arthur Knudsen i fremgangsmåden. Under dennes kyndige vejledning blev der indlagt vand i Hanstholm Kolonihaveforening d. 21. maj 1952 til en samlet pris på 379,55 kr. hvoraf Sognerådet ydede et tilskud på 200 kr.
Fyrmesteren sørgede for at der blev lagt rør fra fyrets stikledning fra byens vandledning ned til kolonihaverne.
Oplysninger vedr. vandindlæggelse stammer fra Egon Rasmussen som havde kolonihave fra 1948-1962 og som selv deltog i arbejdet med op- og nedgravning af vandrørene. Samme Egon Rasmussen passede i de magre år (1951-52) 8-10 kolonihaver som alle stod tomme. Ud over sin egen have som blev brugt til alm. afgrøder blev de tomme haver pløjet og tilsået med korn og høstet med le. Et stort stykke arbejde for en mand som derudover havde et fuldtids arbejde at passe ved Hanstholm havn hvor de sønderbombede ydermoler skulle repareres.
En bestyrelsespost i en kolonihaveforening omfattede i 1940érne og 1950´erne ikke blot driften af haverne, men kunne også være af mere social art. Eksempelvis kunne der søges tilskud til indkøb af afgrøder til havelodsejere som havde været arbejdsløse i over 40 dage. Bestyrelserne stod for tilskudssøgningerne og fordeling af tildelte midler.
Efterfølgende ses et afskrift af brev fra landbrugsministeriet dateret 24. maj 1950:

"Under Henvisning til det af Selskabet hertil indsendte Andragende om Tilskud i Henhold til § 7,2.stk. i lov nr. 177 af 30. Marts 1946 om Oprettelse af Frugtplantager og Havelodskolonier tilstaar Landbrugsministeriet herved Selskabet et Tilskud paa 312 kr. for Finansåret 1948/49 til Oprettelse af en Havelodskoloni.
Tilskudet, der er beregnet med 6 Kr. pr. 100 m2 Havelod, der er udlagt til Koloniens arbejdsløse Medlemmer, ialt 5.280 m2, tilstaas på Vilkaar at Tilskudet kun kommer de arbejdsløse Medlemmer til Gode, og at dokumenteret Regnskab for Tilskudets Anvendelse til sin Tid indsendes hertil gennem Ræhr-Hansted-Vigsø Sogneråd.
Angaaende Anvendelse af Tilskudet henvises i øvrigt til Vejledningen i Landbrugsministeriets Cirkulære af 22. Februar 1935 til samtlige Kommunalraad, hvoraf et Eksemplar vedlægges.
Tilskudet vil kunne faas udbetalt, naar de ovennævnte Betingelser dokumenteres at være opfyldt, og der indsendes Anmodning hertil om Udbetaling, ledsaget af en af Bestyrelsens Medlemmer underskrevet Fuldmagt til den, til hvem Tilskudet ønskes udbetalt."

I senere brev dateret 31. marts 1950 blev der givet tilsagn om tilskud på 1.000 kr., beregnet med 10 kr. pr. 100 m2 for 10080 m2 og desuden gjort opmærksom på at 2 af ansøgerne ikke opfyldte kravene til mindst 40 dages uforskyldt ledighed.
Efter datidens målestok må det jo have lunet gevaldigt med til et tilskud til indkøb af afgrøder på 30-50 kr. pr. haveejer.
Hanstholm Kolonihaveforening har siden foreningens start i 1940 haft til huse på lejet jord. I 1940´erne og 1950´erne hørte jorden under Hanstholm Fyr og der blev dengang derfor forhandlet med og lejet af fyrmesteren i Hanstholm. Senere har jorden hørt under landbrugsministeriet og trafikministeriet som siden overtagelsen har forlænget lejemålet med Hanstholm Kolonihaveforeningen for et år ad gangen. En lidt utilfredsstillende, usikker og kortsigtet løsning i forhold til andre lejemål i Hanstholm hvor der blev lejet for 99 år ad gangen.
Historien om statens hus- og jordbesiddelser i Hanstholm starter da Hansted borgerne blev smidt ud af byen af den tyske værnemagt i 1943 og fik kompensation for eventuelle hus- og jordbesiddelser.
Da 2. verdenskrig var ovre, overtog staten al jord og alle bygninger i Hanstholm og de tilbagevendte borgere kunne så leje statshusene eller jorden for 99 år ad gangen. Senere bebyggelse blev bygget på lejet jord og først i 1990´erne blev det muligt at erhverve den jord ens hus var bygget på.
Pr. 1.1.2002 har Hanstholm Kommune overtaget statens besiddelser i Hanstholm og sammen med Viborg amt også Hanstholm Havn.

Den 1. april 2006 indgik Hanstholm Kolonihaveforening og Hanstholm Kommune en lejeaftale for det område, hvor de 65 haver er beliggende. Lejeaftalen gælder for 25 år og udløber således den 31. marts 2031. Loven om kolonihaver fra 2001 handler bl.a. om at bevare og beskytte kolonihaver mod at blive nedlagt og benyttet til andre formål, så der skulle være gode muligheder for at forlænge lejeaftalen med Thisted Kommune.