2. september 2024
R E F
E R A T
Bestyrelsesmøde mandag den 2. september 2024 kl. 16.30 – 18.30
Gunhild havde
sørget for pizza og salat til mødet.
Afbud: Mia Kastrup
1. Siden
sidst.
a.Status vedrørende salg af
have 24, 26 og 52. Brian og Gunhild.
Der er flere, der er interesserede i have 24.
Have 26 er solgt til Mads Valentin-Pedersen, Stenbjerg.
Have 52 er i udbud.
b. Henvendelse fra Naturstyrelsen
Thy om pæle til kvashegn syd for have 43.
Pælene står på et fredet område,
og der må ikke være anlæg med
trykimprægneret træ på
Naturstyrelsens område. Stolperne skal derfor fjernes
igen. Erik.
Stolperne er fjernet og dette er meddelt til Naturstyrelsen, Thy.
2. Evaluering af den fælles havedag den 17. august 2024.
Skal noget ændres til næste fælles
havedag?
Beslutning:
Tilfredshed med dagens forløb, - og ikke mindst den gode forplejning til
frokost.
Med hensyn til registrering af de fremmødte laves der til næste fælles havedag
et opslag som de deltagende får ansvar for selv at skrive sig på.
3. Lugning af læbæltet mod Tårnvej. Mia
Læbæltet mod Tårnvej blev ikke
færdigluget på den fælles havedag. Hvordan
kommer vi i mål med det?
Beslutning:
Gruppen der tager sig af "Hegn, hæk og læbælter" har fortsat opgaven. Lugning
af de nye læbælter bliver en del af den første fælles havedag i 2025.
4. Lejere der flytter fra Thisted Kommune. Lilli
Skal man fortsat kunne være lejer,
hvis man flytter fra Thisted Kommune?
Der er i dag 4 havelejere, der er
bosiddende uden for Thisted Kommune (have 7,
16, 29 og 44).
Beslutning:
Til generalforsamlingen 2025 foreslår bestyrelsen, at det ikke længere skal
være muligt at beholde sin have, hvis man flytter uden for Thisted Kommune.
Flytter havelejere inden generalforsamlingen uden for kommunen, får de besked
om, at de skal forvente at få påbud om at sælge haven efter generalforsamlingen
2025.
5.
Internt salg af haver. Lilli
Emnet har været drøftet i flere omgange i den
tidligere bestyrelse.
Hvordan ser den nuværende bestyrelse
på sagen?
Beslutning:
Der kan ikke ske internt salg af haver. Ønsker en havelejer at købe en anden
have end den vedkommende aktuelt har, kan det kun ske ved, at havelejeren
sælger sin aktuelle have og kommer på ventelisten.
Det er OK at to havelejere bytter haver, hvis de ønsker dette. Det skal i givet
fald først godkendes af bestyrelsen.
6. Områder i haverne som ikke vedligeholdes. Erik
I enkelte haver henligger dele af
arealet uden vedligehold. Det giver
udfordringer med spredning af
ukrudtsfrø fra disse arealer. Indledende
drøftelse af, hvordan vi ser på, at
områder i nogle haver ikke vedligeholdes.
Beslutning:
Haverne skal passes, så de lever op til foreningens værdier: Venlighed, godt
naboskab og respekt for fællesskabet, naturen og miljøet.
Haverne skal drives som "kulturhaver", og må ikke henligge som natur, da dette
uundgåeligt vil give gener for andre havelejere i form af luftbårne ukrudtsfrø.
7. Vandforsyning, Rødkælkevej. Brian og Per
Per og Brian orienterer om status på arbejdet.
Beslutning:
Projektet er stort set allerede færdigt. Der var stor ros til projektgruppen
(Per og Brian).
Erik sender mail til havelejerne på Rødkælkevej om, at de skal være
behjælpelige med de sidste detaljer: Rive jord fra rabatten ind på vejen, jævne
evt. ujævnheder på vejen, og tildække hullet ved den nye brønd.
Der gøres desuden opmærksom på, at dækslerne på de nye brønde IKKE må
tildækkes, da de skal kunne tilgås i forbindelse med aflæsning af vandmålerne.
8. Hegning af haverne. Erik I "Grønspættebogen" fastsætter
følgende om hegning af haverne:
"5. Hegning af haverne. Alle
havelodder skal være hegnede mod vej og nabohaver med levende hegn.
Der kan midlertidigt opsættes stakit
i træ til læ for nyplantede hække.
Når en hæk mod vejen har nået sin
endelige højde på maksimalt 160 cm, skal
stakittet fjernes igen.
Mellem haverne må hække være højere end 160
cm, hvis der er enighed om
dette mellem lejerne på begge sider af hækken.
Kan der ikke opnås enighed,
skal hækken være 160 cm.
Til
stakitter inde i haverne må kun anvendes træ.
Mod vejene skal hække være af liguster.
Foreningen betaler liguster-planter
til hegning mod vejene.
Mellem haverne deler de berørte havelejere udgiften til nyplantning af
hæk.
De berørte havelejere bestemmer selv
hvilken type hæk, der skal være mellem
haverne. Dog må der ikke nyplantes tjørn eller invasive arter. Kan der
ikke opnås
enighed om, hvilke hækplanter, der
skal anvendes, bruges liguster."
Bestemmelserne i "Grønspættebogen" bliver ikke overholdt i alle haver. Hvordan får vi rettet op på det?
Beslutning:
Emnet blev drøftet. Spørgsmålet om hegning af haver tages op på
generalforsamlingen 2025
9. Sæsonafslutning.
a.
Hvornår lukkes for vandet?
Beslutning: Søndag den 20. oktober 2024 efter afslutnings-frokosten..
b. Laver vi et arrangement som markering af sæsonafslutningen?
Beslutning:
Der laves grill-frokost den 20. oktober kl. 12.00. Gunhild og Lilli står for
arrangementet. Tilmelding. Efterlysning af grøntsager til grillen i næste
nyhedsbrev..
10. Årsplan for 2025.
Forslag til årsplan er
vedhæftet.
Beslutning:
Godkendt. Der laves ikke "Åbne haver" i 2025, men hvis der kommer
henvendelse fra en havekreds om et besøg i vores haver, vil vi være positive
over for dette.
11. Nyhedsbrev
Hvad skal med i næste nyhedsbrev?
- Vandprojektet på Rødkælkevej.
- Årsplan for sæson 2025.
- Velkommen til nye havelejere.
- Andet?
Beslutning:
Godklendt.
12. Eventuelt.
Herunder fastsættelse af næste møde
Næste bestyrelsesmøde afholdes søndag den 20. oktober 2024 kl. 14.00 i Fælleshuset. Det er Lillis tur til at stå for kaffe og brød.