Danske kolonihavers historie

Kolonihaverne bliver normalt betragtet som noget meget dansk, af både os selv, men også af udlændinge. Det er til dels rigtig, hvis vi betragter bevægelsens grundlæggelse og organisationens opbyggelse. Der har været kendt småhaver for arbejdere andre steder i Europa –specielt omkring de store fabriksbyer, men ingen steder har Kolonihavebevægelsen slået så dybe rødder som i Danmark. Kolonihavernes oprindelse er vanskelig at fastslå, men den kan sandsynligvis spores tilbage til oldtiden. I Danmark kendes småhaver fra den sene middelalder.

1. Småhaver, som i sen-middelalderen lå udenfor byernes fæstningsmure, hvor de blev dyrket af byens borgere.

2. I 1800-tallet blev haver opfattet som en slags fattighjælp, der også skulle være med til at forebygge drikfældighed og mildne kårene for fattigfolk.

3. Fra begyndelsen af 1900-tallet bliver der anlagt kollektive foreningsanlæg, som drives efter demokratiske regler med bestyrelser og generalforsamlinger.

De småhaver, der blev anlagt ved byens fæstningsmure, blev betegnet som humle-, kål- eller abildgårde. Af navnene kan vi høre, at deres funktion har været at forsyne byens borgere med grønsager. I Danmark har vi flere eksempler på sådanne haver - fx i 1606, da Christian den 4. inddrog 40 småhaver i forbindelse med opførelsen af Rosenborg Slot og anlæggelse af Kongens Have

Senere, i forbindelse med bygningen af fæstningsværket Frederiksodde, det nuværende Fredericia, blev der afsat plads til småhaver ved fæstningsmuren, og der blev anlagt ligeså mange haver, som der var boliger på fæstningen. Formålet var dyrkning af grønsager, og så var der den bagtanke med haverne, at der ikke blev så meget tid til krobesøg, når haverne skulle passes. Frederiksodde blev anlagt af Frederik den 3. i 1665.

I slutningen af 1700-tallet opstod der i hertugdømmerne Slesvig og Holsten en del småhaver. Det var lensgreve Hans van Hessen der overlod noget af sin jord til fattige familier i landsbyen. Haverne måtte kun anvendes til dyrkning af haveafgrøder, kartofler og lidt hør og hamp.

Fra 1821 til 1823 bliver der anlagt 19 områder af denne art, bl.a. i Haderslev, Tønder og Åbenrå. Danmarks ældste haveforening ligger i Åbenrå og er fra 1823. Foreningen hedder Hjelm og er fredet.

Med skæven til de gode erfaringer, der var opnået i hertugdømmerne, udsendte Frederik den 6. i 1826 et cirkulære til alle fattigdirektioner i købstæderne og pålagde dem at stille jord til rådighed for uformuende borgere. Cirkulæret indledes med en beskrivelse af forholdene Slesvig:

»Ved de fleste Kjøbsteder i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten har man i de senere Aar søgt at anlægge Hauge-Colonier, som ere overladte trængende Familier i Kjøbstederne til Brug.

Kolonihaver i Danmark, kan spores meget langt tilbage i historien.
Så tidligt som i middelalderen, ved vi, der lå haver på fæstningsværkerne udenfor byerne. Her dyrkede byens borgere grønsager og andre fornødenheder.
Men vi skal helt frem til 1884, før der var en fremsynet mand ved navn Jørgen Berthelsen, der var den første, der organiserede og udlejede havelodder på selvstændige kontrakter med det enkelte medlem i en haveforening i Aalborg.
Jørgen Berthelsen regnes for den danske kolonihavebevægelses grundlægger.
Det var Jørgens Berthelsens ide, at udstykke kommunernes jord til småhaver for arbejderne. Denne ide mødte dog stor modstand i byrådet, men Jørgen Berthelsen tog sagen i egen hånd og lejede et jordstykke af kommunen, som han udstykkede til haver og udlejede dem til medlemmerne af "Arbejderforeningen af 1865". De 85 haver blev udlejet til den enkelte haveejer for 14 kr. om året, et beløb der svarede til en arbejders ugeløn.

Kolonihaveforbundet for Danmark blev stiftet den 11. maj 1908.
Formålet med sammenslutningen var, at opnå rimelige og gerne ensartede kontraktforhold for kolonihaverne, hvor jorden var lejet af stat og kommuner.
Et andet punkt Kolonihaveforbundet gik stærkt ind i var, at forhindre selskaber og enkeltpersoner i at være mellemled mellem udlejer og lejer, for på den måde at medvirke til, den enkelte haveejer kom til at betale så rimelig en leje som muligt.
Kolonihaveforbundets forslag var, at det var Forbundet, der gik ind som lejer af jorden, herefter genudlejer Kolonihaveforbundet jorden på samme vilkår til foreninger og dens medlemmer. På den måde forhindrer Forbundet, at der bliver nogen økonomisk gevinst ved genudlejning.
Kolonihaveforbundet har kolonihaver i 75 kommuner, og der er 406 foreninger tilsluttet, der tilsammen har et medlemstal der svarer til 40.000 familier.
Kolonihaveforbundet driver en omfattende kursus-virksomhed, konsulenterne underviser forenings bestyrelser i alt, fra forenings jura til regnskab og revision.
Kolonihaveforbundet har også en omfattende konsulentstab på den "grønne del", her er der 35 konsulenter, der underviser medlemmerne i havebrug og rådgiver ligeledes medlemmerne i brug af biologiske hjælpemidler.